Livsforvandling
Livsforvandling er en nænsom og dybtgående metode til personlig udvikling og indre forandring, baseret på Transformative Water® Metoden.
Metoden arbejder med underbevidstheden, energi og bevidsthed for at skabe varige forandringer i både tanke, følelse og handling.
I en session skabes et trygt rum, hvor du kan møde dig selv med omsorg og bevidsthed, og hvor forandring sker gennem nærvær og bevidst tilstedeværelse.
Du behøver ikke at dykke ned i gamle traumer eller genopleve følelser fra fortiden. I stedet arbejder vi med at identificere og fjerne de begrænsende overbevisninger, der har været med til at forme din nuværende oplevelse – uden risiko for retraumatisering. Du vil stadig få lov at forholde dig til de svære følelser, men du gør det på en distanceret måde, som gør det muligt at bearbejde dem uden at blive opslugt af dem.
I en session arbejder vi med at:
Forløse svære følelser, indre blokeringer og gamle mønstre.
Heale traumer – både fra barndommen og tidligere livserfaringer.
Skabe kontakt til din essens og dine sande ressourcer.
Opløse begrænsende overbevisninger og selvbilleder.
Skabe ro, klarhed og en følelse af indre frihed.

Sessionen skaber et trygt rum, hvor du kan møde dig selv med omsorg og bevidsthed – og give slip på det, der ikke længere tjener dig.
På den måde kan du genfinde din retning, styrke og livsglæde.
Hvem kan det hjælpe?
Livsforvandling er for dig, der oplever indre uro eller står i en livssituation, hvor du føler dig fastlåst. Det kan være stress, følelsesmæssig overbelastning, gamle mønstre der gentager sig, eller en oplevelse af at have mistet forbindelsen til dig selv.
Metoden henvender sig til dig, der ønsker mere end blot at dæmpe symptomer – du vil forstå, forløse og forandre dét i dybden, som står i vejen for din trivsel og livsglæde. Uanset om det handler om relationer, selvværd, arbejdsliv eller din indre tilstand, skaber Livsforvandling et rum, hvor der er plads til hele dig.
Jeg er uddannet hos Livsforvandling.com, hvor du kan læse mere om denne fantastiske behandlingsform.
Hvad kan Livsforvandling hjælpe med?
Stress, uro og følelsen af overvældelse
Indre konflikter og selvkritiske tanker
Barndomstraumer eller tidligere livserfaringer
Mangel på retning, mening eller spirituel forankring
Udfordringer i relationer eller gentagne mønstre i livet
Lavt selvværd eller usikkerhed i forhold til, hvem du er
En indre følelse af tomhed eller meningsløshed
Svært ved at træffe valg eller finde retning i livet
Mangel på energi, motivation eller livsglæde
Svært ved at mærke egne behov eller grænser
Oplevelsen af at være “for meget” eller “ikke nok”
Følelsen af at sidde fast – i livet, kroppen eller hovedet
Gentagende mønstre i relationer, f.eks. overansvar, pleasermønstre eller tendens til at tilsidesætte dig selv
Fornemmelsen af at leve et liv, der ikke føles som dit
Træthed af at “skulle tage dig sammen” hele tiden
Ønske om forandring, men uden at vide hvor du skal begynde
Frustration over at kende dine mønstre uden at kunne ændre dem
Hvad kan du få ud af det?
Bedre balance mellem krop, følelser og tanker
Øget indre ro, nærvær og kontakt til hjertet
Mere overskud, klarhed og livsglæde
En styrket evne til at navigere fra din essens
Opleve at din omverden møder dig med mere respekt og forståelse
Give slip på stress og selvkritiske tanker
Forløse gamle mønstre og traumer, der tærer på din energi
-
Større bevidsthed om egne behov og grænser
-
Mere energi og kontakt til det, der giver dig mening
-
Opløsning af begrænsende overbevisninger
-
En følelse af frihed og forbundethed med dig selv
-
Forløsning af indre uro, tankemylder og spændinger
-
Skabe forbindelse til din indre visdom og spirituelle kerne
-
Styrke din evne til at stå i dig selv – med omsorg og autenticitet
Hvordan foregår en session?
En Livsforvandlings-session er en nærværende og dybtvirkende proces, hvor vi arbejder med både krop, sind og bevidsthed. Det er ikke “bare” en samtale – det er en oplevelse, hvor du aktivt mærker forandringen i dig selv.
Sessionen foregår i et trygt rum, hvor der er plads til hele dig. Du bliver mødt med nærvær og respekt – og guidet nænsomt gennem processen i dit eget tempo.
Ved hjælp af kinesiologisk muskeltestning finder vi frem til de dybereliggende overbevisninger og mønstre, som holder dig tilbage – ofte uden at du er bevidst om dem. Kroppen husker alt, og gennem testningen viser den os præcist, hvor ubalancerne ligger, og hvad der skal til for at forløse dem.
Når en begrænsende overbevisning slipper, sker der en ændring i energien – og du kan mærke det i din egen krop. Nogle oplever en umiddelbar lettelse, ro, forløsning eller klarhed. Andre mærker det som en mere subtil, men tydelig forskydning indeni.
Vi arbejder i dybden med dine temaer gennem samtale, energiarbejde og bevidsthedstræning. Hver session varer cirka 75-90 minutter og foregår i et nænsomt tempo, hvor du guides trygt hele vejen.
Det er ikke terapi i klassisk forstand, men en livsforvandlende rejse tilbage til den, du er inderst inde – under alt det, livet har lagt ovenpå.
Er du klar til at vende hjem til dig selv?
Hvis du mærker, at noget i dig kalder på forandring – mere ro, dybde, mening eller frihed – så er du hjerteligt velkommen til at tage det første skridt.
Mange oplever en markant forvandling allerede efter første session. Livsforvandling skaber plads til det, der længes efter at komme til udtryk i dig – og jeg guider dig nænsomt og effektivt gennem processen, i dit tempo og med fuld opmærksomhed.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende samtale, hvis du har spørgsmål eller vil høre, om Livsforvandling er det rette for dig.
Jeg glæder mig til at møde dig.
Pris
1.250,- for en enkelt session.
5.500,- for et forløb på 5 sessioner, hvor vi går i dybden og skaber reel, varig forandring.
Klienterne fortæller
ALDRIG har jeg prøvet noget så effektivt som Livsforvandling hos HeidiSofia.
Jeg mærker en stor forskel i både krop og sind, og jeg mærker at traumer, som har fulgt mig gennem årtier, langsomt slipper sit tag. Det er en fantastisk følelse.
Hver gang jeg tager hjem efter en behandling hos HeidiSofia, føler jeg at jeg er kommet endnu mere “hjem” i mig selv. Det føles healende og transformerende, og det har i høj grad givet mig mere livskvalitet.
TUSIND, TUSIND TAK for dig HeidiSofia.
Du er virkelig en dygtig behandler, og jeg kan på det varmeste anbefale dig til andre, som ønsker at frigøre sig fra fortidens mønstre og opnå en helt ny indre ro og glæde.
Har blot lyst at fortælle, at det ‘har virket’.
Jeg føler mig dejligt let og selvom bekymringer fortsat står omkring mig og banker på, lukker jeg dem ikke ind, det er som om jeg (lige nu) slet ikke forstår hvad bekymringer er, det er uden for min fatteevne.
Kan mærke det helt langt ned i maven. Spøjst og dejligt. Er dødtræt i alle muskler, så der er tydeligvis noget, der arbejder. Og så gentager denne sætning sig igen og igen: Hvorfor straffer du dig selv?
Du har helt klart været nede og pille i en nøgle, dybt nede.
Tak 🙏🏼❤️
Det er nu to dage siden at jeg modtog Livsforvandling behandling hos HeidiSofia. Og Livsforvandling finder sted..! Op til behandlingen havde jeg i nogen tid gået og følt mig nedtrykt, opgivende, modløs og jeg græd meget.
På to timer lykkedes det HeidiSofia at få vendt billedet ved hjælp af "simple teknikker" (sådan føles det).
Jeg oplever nu et helt andet energiniveau, og hvor der før var endeløst tankemylder, oplever jeg nu at tænke klart. Jeg bliver stadigvæk "ramt" af ting, men det slår mig ikke ud.
Hvor jeg før har følt mig vag og føjelig, står jeg nu mere stærkt i mig selv og mærker, at der er plads til mig i verden.
Sammen med HeidiSofia fik jeg set på nogle gamle ting fra min barndom, og fandt ud af at billedet var et andet end jeg troede. Ting falder på plads for mig nu, og bl.a. ser jeg med en helt anden kærlighed på en tæt familierelation.
Der er fundet dyb healing sted, og jeg mærker et nyt og ændret fokus på mig selv. Jeg ved nu godt, hvor jeg skal tage fat. Det er så vildt at det næsten er svært at tro på at det er sandt.
Jeg ved nu, hvor jeg skal henvende mig, hvis jeg "falder i" igen, eller hvis der dukker nye lag op som skal heales.
Livsforvandling er en ny behandlingsform og den fortjener al opmærksomhed. Min største anbefaling for dig, der måtte gå og kæmpe med gamle trauma, eller knuder, der føles uløselige.
Jeg glæder mig til at lægge MIN livsenergi der, hvor den gavner mig mest og i sidste ende også mennesker omkring mig. Tusind tak, HeidiSofia. ♥️♥️♥️
Der er nu gået fem dage, og forskellen er til at tage og føle på.
Jeg vågner nu om morgenen med ro i mit sind og med lyst til at tage imod den nye dag, i stedet for slet ikke at have set meningen med at stå op.
Det er virkelig fantastisk.🥰💕😍