Yoni terapi

  • Har du en fornemmelse af, at du har endnu større erotiske ressourcer og muligheder, end du har kontakt til lige nu?
  • Kender du det, at du somme tider ikke kan mærke så meget i dit køn, når du er sammen med din partner?
  • Eller at du nogle gange kan have svært ved at nyde samværet fuldt ud?
  • Har du taget dig selv i ligesom at ”forsvinde væk” under akten, fordi tankerne fylder?
  • Har du indimellem svært ved at mærke dine grænser og dine behov, eller ved at udtrykke dem overfor din partner?
  • Har du ikke altid den selvtillid og kærlighed til din krop, som du kunne ønske?
  • Tror eller ved du, at dit køn har været udsat for små eller store fysiske eller psykiske traumer?

Hvis du kan svare ja til bare ét af disse spørgsmål, så er Yoni-terapi en god idé. Yoni er et ord for dit køn, som stammer fra videnskaben tantra, og som jeg bruger for at vise min respekt.

Jeg brænder for kvinders sundhed, og vil gerne støtte dig i at gøre din følelsesmæssige forbindelse til dit køn endnu stærkere. Og jeg har fundet nogle fantastiske værktøjer på min vej.

Min metode kan indeholde berøring af dit køn eller ikke, afhængigt af dine grænser og din situation. Der finder aldrig noget sted uden dit samtykke, og der er ikke tale om et intimt møde med mig, men jeg skaber et rum, hvor du kan have et intimt møde med dig selv – at du kan finde hjem til dig selv. 

Når vi finder hjem til os selv, agerer vi på en helt anden måde i verden, og verden responderer på en ny måde. ❤️

Du er meget velkommen til at ringe og få en helt uforpligtende samtale, for at afklare om dette er noget for dig. Alle spørgsmål er velkomne.😊

Udtalelse fra klient

Jeg følte mig tryg ved Heidi allerede ved vores første kontakt på skrift. 

Det er ret uhørt for mig, at mærke tillid så hurtigt, endda forud for det fysiske møde, hvilket gjorde at jeg følte jeg kunne slappe af og glæde mig til tantra terapien.

Heidi havde gjort det hyggeligt da jeg kom, med the og nødder og lyttede nærværende til mine udfordringer og følelse af manglende kontakt med min yoni. 

Der var ikke noget jeg følte var for pinligt eller sårbart at dele, fordi Heidi rummede og mødte mig i det jeg fortalte.

Det gjorde et stort indtryk på mig, at jeg følte mig respekteret og min yoni æret, under hele seancen. Især “spiralen”, som hun hilste mig velkommen med, blev jeg meget beæret og berørt over.

Min yoni er aldrig blevet respekteret på den måde før og da slet ikke æret og spurgt til råds, hverken af mig eller af andre. 

Det føltes helt nyt, og som en vigtig kropslig erfaring.

Jeg følte mig tryg under hele sceancen og fik meget ud af, at mærke ind i mine behov undervejs og turde sige dem højt. 

Jeg var bekymret for at være besværlig, når temperaturen f.eks. skulle hæves eller sænkes i varmetæppet, men Heidi forsikrede mig om, at det var perfekt, at jeg sagde til og fra, så hun kunne gøre det så behageligt for mig som muligt.

Heidi tjekkede ind med mig under hele behandlingen, for at sikre sig at den hele tiden var tilpasset mig og mine behov.

Jeg var særligt fascineret af yoni terapi delen, fordi jeg var følelsesløs og øm steder jeg ikke anede. Samtidig oplevede jeg følelsesmæssig forløsning og at billeder eller sætninger kom til både Heidi og jeg, ved de forskellige spændinger.

Heidi gjorde meget ud af, at det var min krop der skulle lede vejen. 

Jeg var glad for Heidis sansende og indfølende evne til både at finde spændingerne, mærke når de slap og at det blev et samarbejde hende og jeg imellem, i forhold til hvilke budskaber, følelser eller ord der kunne være medvirkende til afspændingen.

Jeg har sidenhen oplevet, at jeg har mere følelse i yoni under sex og at jeg er blevet mere opmærksom på at følge mit eget tempo, samt mærke efter om jeg mærker åbning eller lukning i yoni.

Jeg drømmer om endnu en yoni terapi på sigt, da jeg føler det som en opdagelsesrejse, der stadig har destinationer, som kalder på udforskning. 

Jeg ønsker fortsat at styrke forbindelsen til min yoni for derved, at få lettere ved at mærke hvornår jeg har lyst, samt for at genskabe mere sanselighed og nydelse.

Jeg ville ønske at alle kvinder fik støtte og hjælp til at forløse spændinger og blive bedre kendt med deres yoni og jeg vil til enhver tid anbefale Heidi til samarbejdspartner på denne opdagelsesrejse.

Tusind tak Heidi, jeg er dig meget taknemmelig for din hjælp og dit nærvær.

Anbefalinger

Yoni terapi

Yoni terapi er en ikke-seksuel opdagelsesrejse i de ydre og indre kvindelige kønsorganer, som foretages manuelt iført handsker.  

Mange kvinder har oplevet traumer – det kan være uhensigtsmæssig sex, det kan være egentlige seksuelle overgreb, det kan være i forbindelse med graviditet og fødsel, og det kan være forsømmelse. 

Terapien kan hjælpe med at øge kvindens bevidsthed om sin yoni, forbedre hendes seksuelle sundhed og fremme følelsesmæssig balance, herunder:

  • Øge følsomheden og nydelsen i yoni, samt øge blodgennemstrømningen og fleksibiliteten i området. 
  • Løsne spændinger og traumer, der kan have en negativ indvirkning på seksuel sundhed og følelsesmæssig velvære.
  • Øge kvindens selvtillid og selvværd i forhold til hendes krop og seksualitet. 
  • Styrke kvindens følelsesmæssige bånd til hendes yoni og øge hendes følelse af forbundethed med hendes krop samt evt. partner

Behandlingen skræddersys til dig, og har potentiale for at være livsforandrende, idet du kan komme i langt bedre kontakt med dine grænser, behov og muligheder.

Behandlingen varer 2 timer og foregår på en briks, hvor terapeuten er fuldt påklædt, og du selv vælger niveau af afklædthed.

Pris: 1.800,-